Gurli Gildberg

Min Historie.

Jeg blev født, som den sidste af 3 børn. Og led fra starten af sygdommen benedder. Det betød at jeg var indlagt i lange perioder. Uden min mor!

Jeg overlevede min sygdom, men måtte ikke gå på benet. Og var i de første 2 år bundet fast til min seng, bordben m.m.

Som barn følte jeg mig forkert, usikker og dum, angst for alt nyt. Og janteloven trivedes på den tid i bedste velgående. Så man sku’ jo heller ikke tro, man var noget.

Som voksen havde jeg ikke rigtig nogen mening om, hvad jeg ville, var uselvstændig og sagde bare ja, da jeg fik mulighed for at få en elevplads i en bank. Blev i faget i 28 år. Var ekstremt pligtopfyldende. Havde jo lært, at man da ikke løber fra pladsen.

Da jeg var sidst i 20’erne, mistede jeg begge mine forældre inden for kort tid, begge døde af kræft. Jeg var stadig uselvstændig, nærmest behagesyg. Mødte min mand og lod ham tage beslutningerne. På overfladen var alting perfekt. Men jeg var ulykkelig og ensom.

Min hverdag var præget at stress, stort arbejdspres som fuldmægtig i banken, stort ansvar for to små børn, som jeg elskede overalt på jorden, og en mand der var væk på forretningsrejser ca. 70% af året.

Så begyndte depressionen at dukke op Jeg følte mig efterhånden som tilskuer til mit eget liv. Mistede korttidshukommelsen, og besvimede indimellem, led af konstant hovedpine, fik en virus på balancenerven, hold i ryg og nakke, og sluttelig epileptiske anfald.

Men jeg turde simpelthen ikke kigge ind i mig selv. Det var jo lidt egoistisk at tænke så meget på sig selv, hvad med alle de andre, der havde det meget værre?
Jeg blev henvist til en neurolog, som kunne fortælle mig, at jeg ikke fejlede det fjerneste. Men at alle symptomerne var et vink med en vognstang om, at jeg skulle begynde at tage mig selv seriøst. Det magtede jeg ikke. Så jeg fortsatte i samme negative spor.

Så jeg fik en depression mere, denne gang med flere fysiske sygdomme til følge. Til sidst gav jeg op og forlod banken uden at have noget andet job. Sagde farvel til hus og status, flyttede til Århus med min datter. Her begyndte jeg at læse om Freud, Jung og alle de andre store psykoanalytikere for at finde en god forklaring.

Men det er altså ikke nok at kende årsagen. Den skal bearbejdes og fjernes.

En dag hørte jeg tilfældigt et interview med Ole Vadum Dahl, som fortalte om NLP-Psykoterapi. Og at det primært går ud på at finde alle de ressourcer igen, som vi alle har fra fødslen. Vidste straks at det var den måde jeg skulle komme videre på. Afprogrammere min trang til at lade andre bestemme. Finde mine ressourcer og min indre styrke, og få fred og ro.

Alt det er nu fortid, og i en alder af 52 år startede jeg min egen klinik op i et vidunderligt gammelt byhus i Århus C.

NLP-Psykoterapi er nu på 11. år, blevet min nye levevej, samtidig med at den er min hobby og store lidenskab. Det blev min redning.

Og depressionen? Ja, den er væk.

Det er nu 17 år siden.

Og det er aldrig for sent at få ryddet op i indre rod.

Jeg håber, at jeg med mit eksempel kan være med til at gøre en forskel for mennesker, der har det svært i deres tilværelse og ikke kan finde ud af af få succes. Jeg har fuld forståelse for, hvordan problemer i menneskers liv kan ”knække” dem. Alle kommer igennem tilværelsen med nogle ar, men vi har de ressourcer, der skal til for at få det liv, vi inderst inde ønsker. Og det vil jeg gerne med mit eksempel hjælpe dig med.



Gurli Gildberg