Gurli Gildberg

Kvinder taler om følelser - og mænd om fodbold.
En grov generalisering, ja.
Ikke desto mindre er det er problem for nogle mænd, når deres partner pludselig åbner for følelserne.
Men hvorfor er det sådan?

Han har kurtiseret hende gennem et stykke tid. Nu overgiver hun sig langt om længe. Helt og totalt. Men pludselig er det ham, der trækker sig. Stiger han af, fordi hendes følelser overvælder ham, så han ikke kan følge med? Er det hende, der har tacklet situationen forkert?

- Gurli Gildberg, NLP-Psykoterapeut forklarer, at mænd ofte falder for kvinder, det holder lidt igen og passer på sig selv. Når hun er en smule kostbar, skal han fange sit bytte. Det sætter gang i hans jagtinstinkter. Men hvis hun overgiver sig med en følelsesmæssig flodbølge, bliver han paf.

- Den spændende kvinde, han ikke helt kunne finde ud af, hvem var, er forsvundet. Pludselig bliver hun som en åben bog, og han føler, at han har fået alle hendes følelser kastet i hovedet. Hun har blottet sig, og han mister let interessen. For når spændingen forsvinder, går mange mænd kolde, siger Gurli Gildberg, der har privat praksis i Århus.

- Hun understreger, at det selvfølgelig er en generalisering, men at vores instinkter har mere at skulle have sagt, end vi umiddelbart tror. Også når det gælder kærlighed.

- Generelt har mænd en anden oplevelse af forelskelse og kærlighed end kvinder. Desuden er de vokset op med nogle kvindelige rollemodeller, som er anderledes end de nutidige kvinder, som de forelsker sig i.

- Selv om deres mødre måske var selvstændige, var de som regel ikke skaffedyr. De havde stadigvæk ansvaret for hjemmet og børnene. Når manden søger kvinden i sit liv, forsøger han på et ubevidst plan at rekonstruere "idyllen" fra barndommen.

- Når han så møder en kvinde, som f. eks. er omklamrende eller dominerende som hans Mor var, vil han i første omgang synes, at hun er dybt fascinerende. Men han finder snart ud af, at denne velkendte følelse kan han ikke holde ud. Derfor kan det gå grueligt galt, når vi kører de gamle indlærte programmer igen og igen, pointerer Gurli Gildberg.

- I det hele taget ligger det i vores kultur, at mænd bliver skræmte af , når kvinder lukker op for følelserne. Vi har lært, at små piger gerne må føle og græde, men det må små drenge ikke.


De føler sig omklamret.
Mændene går i baglås, når kvinder kommer galoperende med alle deres store følelser. De føler sig omklamret.

- Mange mænd føler, de bliver svage, hvis de skal vise følelser. De har det ikke godt med at skulle lukke op, fordi de ubevidst frygter, at det senere kan blive brugt imod dem. På en eller anden måde er de bange for at føle sig kastreret, siger Gurli Gildberg.

- Kvindens følelsesmæssige blottelse overfor manden er også en slags underkastelse fra hendes side. Det burde være med til at styrke mandens jægerinstinkt. Men Gurli Gildberg understreger, at det først styrker mandens selvagtelse i det øjeblik, kvinden gør det uden at belejre ham.

- Det er ok at blotte sig uden at være omklamrende. Kvinden skal stadigvæk føle sig som en selvstændig person. Hun skal elske ham, fordi det kan berige hendes liv. Ikke fordi hun ikke kan leve uden en mand. Og ikke fordi han skal løse hendes problemer og gøre hendes liv bedre.
Det er en væsentlig forskel, og det mærker manden instinktivt.

- Hvis du 3 gange har haft den samme oplevelse af f. eks. at skræmme mænd væk, kan det blive til et mønster, der gentager sig inden i dig. Vores hjerne danner en generalisering, der f.eks. siger: "sådan er mænd". Og det bliver utrolig nemt til en selvopfyldende profeti. Ubevidst søger vi så de mænd, der passer til vores mønster. Det bliver skruen uden ende, siger Gurli Gildberg.


Mere bevidsthed.
Hvis en kvinde gentagne gange oplever, at hun skræmmer mændene væk, er der stor sandsynlighed for, at hun ikke kender sig selv godt nok. Og det er her, hun må sætte ind. Hun skal give sig selv fred og ro til at finde ud af, hvad det handler om.

Gurli Gildberg anbefaler, at hun bl.a. spørger sig selv: Hvordan oplever jeg den mand? Hvad er det inde i mig, der gør, at jeg gang på gang falder for den samme type mand, og hvorfor reagerer jeg, som jeg gør, overfor mændene?

- Det handler om at blive mere bevidst og se virkeligheden mere klart. Se manden mere som den han er, i stedet for at se ham som den du gerne vil have, han skal være. Som en klog mand engang sagde til sin kone:
"Jeg elsker dig som du er ---- når jeg først har fået dig lavet om."

Ifølge Gurli Gildberg er det et klart advarselstegn om at kigge på sig selv, hvis man har lyst til at lave ham om, for det betyder, at han ikke er den rigtige.

- Jo flere lig man har i lasten, jo sværere er det at bedømme den anden. Når hun lærer at få styr på sig selv, kan hun gå ud og møde den rette mand.


Snor i ham.
Gurli Gildberg forklarer, at nogle kvinder er nødt til at have en "snor" i manden, fordi de er så bange for at blive forladt. Bange for det tomrum, han efterlader.

- Det viser, at man ikke er gået ind i forholdet som et helt menneske, men kun som et halvt. Og det er klart, at når den ene halvdel forsvinder, kommer det frygtelige tomrum. Nogle kvinder fortæller mig, at det er som at blive revet midt over. Så de har en rigtig god grund til at holde fast i snoren, fortæller Gurli Gildberg.

- På samme måde ligger der også positive intentioner bag mænds adfærd. De kan være bange for at miste kontrollen og overblikket. De frygter kaos, når de lukker op for følelserne.

- Gurli Gildberg anbefaler, at kvinder lader mændene have den stilhed, de indimellem har brug for. Kvinder kan sidde sammen med andre kvinder og snakke om deres følelser, ikke for at få en løsning, men for at få sat ord på. Mænd, derimod, vil så gerne løse problemerne. Og når de ikke kan det, er det Gurli Gildbergs erfaring, at de føler sig magtesløse og trækker sig ind i deres "hule".

- Den forskel på mænd og kvinder skal vi nok bare lære at acceptere. Der er ingen grund til at tage det personligt. Mænd skal have lang snor, så vil forholdet blive rigtig godt, og mændene vil også bevare lysten. I stedet for at hive i snoren for at komme væk, vil manden få lyst til at blive. Det er mere spændende og attraktivt, frivilligt at møde en kvinde frem for at føle sig bundet.

Det er en menneskeret at være i et forhold af egen fri vilje.


DEN KLOGE KVINDE...

…har styrken, klarsynet og selvtilliden til at læne sig tilbage og lade forholdet udvikle sig langsomt - som det bør. Mænd kan ikke lide kvinder, der skræmmer dem fra vid og sans. Ved, at jo mere han forsøger at accelerere forholdet, jo mere skal hun sætte tempoet ned. …ved også, at alt hvad der føles som for meget for hurtigt, vil få en mand til at føle, at han ikke har kontrol over sin egen skæbne. Kilde: "Mænd kan lide kvinder, der kan lide sig selv". Borgen 1997

klik her for at gå tilbage

NLP-Psykoterapeut, coach og hypnoterapeut
Gurli Gildberg, Århus, skriver:

Alle mennesker kender til at være rigtig kede af det. Og alle har prøvet at være glade.
Når du er rigtig ked af det, er det svært at huske, at du på noget tidspunkt har været glad, endsige lykkelig. Men vi ved godt hvilken følelse vi foretrækker.

DEN BARSKE HVERDAG
Paradis på jord, findes det? Nej—måske kun glimtvis. Vi kan blive stillet overfor krav, der ligger ud over vore evner og formåen. Eller skæbnen kan pludselig ødelægge bærende elementer i vores livsfundament. Følelser som sårethed, vrede, magtesløshed, ked af det-hed er en normal reaktion og forsvarsmekanisme.

FORSKERNES DEFINITION
At blive ked af det er naturligt, og at være deprimeret er så almindeligt, at forskerne regner med, at hver femte af os vil opleve mindst én depression i løbet af livet. I den medicinske verden er depression en diagnose. Man har defineret en grad af tungsind, og når denne grad er nået i løbet af en defineret periode, har man det, der kaldes en behandlingskrævende depression.

VOR EGEN DEFINITION
I hverdagssproget bruger vi ordet på en helt anden måde. Nogle kalder sig deprimerede, bare de er en smule kede af det. Andre går med en endog meget dyb depression i medicinsk forstand, og slår det alligevel hen med “jeg er bare lidt trist for tiden”. Atter andre flytter opmærksomheden over på fysiske skavanker, fordi smertetærsklen bliver lavere og immunforsvaret svagere, når vi er deprimerede.

Og fordi det er meget almindeligt at søge en forklaring på sin indre uforklarlige tilstand. Endelig er nogle så deprimerede, at de konstant oplever at befinde sig på bunden af et sort hul, hvor der ikke engang er lys nok til at sætte ord på følelserne for sig selv. Endsige bare komme op af sengen.

KROPPENS REAKTION
Biologisk sker der noget i kroppen, når vi bliver kede af det. Vi får underskud af stoffet serotonin i hjernen. Så når den depressive patient får medicin, er det for at rette op på serotoninbalancen.
Vi ved, at vore tanker påvirker utallige kemiske processer i kroppen. Og vi ved, at vi med tankerne kan øge kroppens egen produktion af serotonin.

TANKESTRATEGIER
Den amerikanske forsker og NLP-psykoterapeut Robert Dilts har forsket i, hvilke tankemæssige strategier, der kendetegner folk med en depression. Han fremhæver 6 ting:

1. Den deprimerede gør selv de mindste problemer til store og generelle problemer.
2. Den deprimerede fokuserer på smerte, og har meget let ved at leve sig ind i smerte og meget svært ved at leve sig ind i glæde.
3. Den deprimerede har meget klare (ofte mørke) indre billeder af fortidens ubehagelige oplevelser og nederlag og har kun vage eller diffuse indre billeder af fremtiden.
4. Den deprimerede har megen negativ indre selvsnak, hvor tanker og følelser kører ind i en selvforstærkende cirkel. Og de kan være vanskelige at føre en samtale med.
5. Den deprimerede lader sine følelser dæmpe de fysiske aktiviteter, så alt foregår i langsomt tempo, ofte foroverbøjet, tungt eller sammenkrøbet med nedadvendt blik.
6. Den deprimerede slipper evnen til at kunne kontrollere og styre selv de mindste ting i hverdagen. Ser kun begrænsninger. Ikke muligheder.

De fleste vil sikkert opleve, at når de “bare er lidt kede af det” indgår der i deres tilstand en del af alle ovennævnte 6 elementer. Alt går én på, intet vil lykkes, man slår ikke til. Der er ikke noget at se frem til, man bliver liggende i sengen og bliver træt og tung i kroppen. Man kører ned på vågeblus, og serotoninproduktionen gør det samme, så den deprimerede kommer til at forstærke følelsen af at være trist, uden lyst til noget som helst, indtil én eller flere af ovennævnte 6 strategier brydes.

ÆNDRING AF STRATEGIER
Jo mere man er ked af det og trist, og jo længere det varer, jo sværere er det selv at bryde cirklen. Ved hjælp af NLP-Psykoterapi kan de tankemæssige strategier bearbejdes og ændres. Cirklen kan langsomt, men sikkert vendes. Selv de første små skridt virker positivt ind på serotoninproduktionen.
Når humøret er stabiliseret, kan man arbejde med, hvad det er for tanker, følelser og hændelser i ens liv, der har medvirket til at sætte depressions-spiralen i gang.

Dette arbejde kan gøres ved hjælp af NLP-psykoterapi, som er en særdeles effektiv metode til at skabe positive ændringer af disse negative tanker, følelser og oplevelser. Klienten må gerne tage antidepressive under behandlingen.

DANSK NLP-PSYKOTERAPEUTFORENING er nu, som den eneste psykoterapeutforening, GODKENDT AF SUNDHEDSSTYRELSEN, til at registrere NLP-Psykoterapeuter. Dvs. at du får en kompetent NLP-Psykoterapeut, som har hele den 4- årige uddannelse, én som fortsat uddanner sig, OG VIDEREUDVIKLER SIG SELV, og som har stor erfaring med behandling af klienter. Se nærmere på www.nlp-net.dk samt www.healthnetwork.dk.

klik her for at gå tilbage

Af NLP-Psykoterapeut Gurli Gildberg

Der sker ret ofte, at der kommer klienter til mig som f. eks. siger: ”Min kone taler ned til mig” eller ”Min chef tromler mig” eller ”Mine børn kører med mig”.

De kommer for at få hjælp til at kunne sætte grænser på en måde, så de bevarer sig selv intakte og samtidig får udtrykt deres følelser og meninger på en ikke-angribende og neutral måde overfor andre.

Det er vigtigt, at du får udtrykt dine følelser og ønsker INDEN du ”tænder af”. Når du ”tænder af”, tror du ofte at det er de andre du er vred på, men det er som oftest dig selv, fordi du ikke i tide fik sat de grænser, du i virkeligheden ønsker at sætte, men ikke magter. Og vreden kommer til at gå ud over de andre. Du synes, det er dem, det er for galt med. Når vi bliver vrede kommer vi ofte med krænkende og angribende udsagn, og så har vi en yderst uheldig og lidet konstruktiv kommunikations-situation.

Det er vigtigt at forstå, at der skal to til at invadere. Nemlig den, der prøver at invadere og den, der lader sig invadere.
Sætter du dig tilbage med et opgivende ”Det er de andres skyld” glemmer du, at du har lige præcis 50% af ansvaret for, at der sker en grænseoverskridelse, og at du, ved at lægge ansvaret over på andre, blot tager den lidet flatterende ”offer-rolle”.

Vi kender alle mennesker, hvis omkvæd er, at det er svigermors skyld, mandens/konens skyld osv. Sågar samfundets skyld. De går ikke ind og tager selvansvar for situationen.

De mennesker, som har lært at sætte grænser, kan ikke invaderes. De hviler i sig selv, i en sund og naturlig tilstand, hvor de er I KONTAKT med egne følelser og behov og kan sige til og fra på måder, som ikke krænker andre. De magter stille og roligt at sætte deres naturlige grænser, uden frygt for at blive vendt ryggen eller afvist.

For at kunne gøre dette, må vi nødvendigvis være klar over hvilke VÆRDIER, vi egentlig har. Når vi ikke er klar over disse, fremstår vi som utydelige mennesker, der skifter mening hvert andet øjeblik. Vi bliver det, der kaldes andre-refererende, i stedet for selv-refererende, og det skaber forvirring for vore medmennesker, som ikke kan finde ud af, hvad vi egentlig mener og står for.

NLP-Psykoterapien kan hjælpe os med både at finde ud af hvilke personlige værdier vi indeholder, så vi kan blive gode til at sætte grænser og blive herre i eget hus. Blive RESPEKTERET for vore følelser og meninger samtidig med, at vi virker tydelige i forhold til vore omgivelser.
Med andre ord - vi skal selv styre vores egen bil, og ikke overlade rattet til andre.

klik her for at gå tilbage

NLP-Psykoterapeut Gurli Gildberg skriver:

TUREN NED – OG TUREN TILBAGE
Når vi – efter veloverstået depression – skal vende tilbage til arbejdet, er det vigtigt, at dette gøres gradvist, da der skal være mulighed for nøje at mærke efter, hvordan vi har det og navigere ud fra det, vi observerer om vores egen-tilstand.

En klassisk grund til, at vi ender i en depression kan være, at vi glemte at mærke efter undervejs, hvordan vi havde det med TIDEN – LYSTEN og KRÆFTERNE. Vi glemte at navigere efter det, som både tankerne og kroppen fortalte os. De observationer vi havde, blev skubbet væk med et ”Ja, men nu er det heldigvis også snart fredag” eller ”Jeg skal bare lige over den her periode, så hjælper det igen” eller måske forsøgte vi at løse situationen med et par ekstra Panodiler, eller et par øl/vin.

Med andre ord glemte vi at lytte til os selv og tage vare på os selv - og dette gjorde vi vel at mærke for mange gange. Til sidst var den indre energibeholder tom, og pludselig ramte vi gulvet med et brag. Turen ned registreres ofte ikke så meget, men turen op igen er sej og kræver solidt arbejde. Det er ikke nok ”bare” at blive rask af sin depression, vi skal også lære at GØRE noget nyt, at handle på en mere HENSIGTSMÆSSIG måde.

HANDLING BAG OBSERVATIONERNE
Hvis vi er blevet deprimerede som følge af overbelastning, er det vigtigt, vi lærer at observere os selv og handle på det, vi observerer. Derfor beder jeg gerne mine klienter om at starte med en arbejdstid på ca. 2 timer om dagen, når de, efter at have bearbejdet de bagvedliggende årsager til depressionen, skal begynde på arbejde igen. Hver dag, når klienten kommer hjem, skal der sættes 5 minutter af til at MÆRKE EFTER hvordan det går med energien, humøret, følelsen af overskuelighed, søvnen, den indre ro og eventuelle kropslige symptomer. På en skala fra 1-10 noteres observationerne ned hele ugen igennem. Ved ugens slutning ringer klienten og beretter hvordan ugen er gået.

Ud fra klientens observationer og de udfordringer, der ellers har været, aftales omfanget af den daglige arbejdstid for den kommende uge. Skal klienten blive på det samme timetal eller skal der lægges en time til, er der noget andet klienten skal træne sig i at gøre eller undlade at gøre? På denne måde, bliver der hele tiden navigeret og justeret ud fra den aktuelle tilstand. Klienten risikerer således ikke at ”køre i grøften” endnu engang, men kan nøjes med de små-justeringer, vi alle skal sørge for hele tiden.

Samtidig øver klienten sig i dagligt at MÆRKE EFTER OG HANDLE PÅ hvordan han/hun har det. Det er vigtigt at kunne fremover, for det er jo det, der skal sikre en god balance mellem arbejde og hvile – energiforbrug og restitution, så man aldrig komme ud i så grel en overbelastningssituation igen, at det fører til depression.

VIGTIGE GRUNDREGLER
Følgende grundregler hører til i den sarte opstartsfase: Klienten skal ikke ”holde ud”, men korrigere hurtigt på træthedssignaler, tanker og fysiske reaktioner. Ord som ”kunne”- ”skulle”- ”burde” er strengt forbudt. Der skal være meget få og kun korte arrangementer i kalenderen, og eventuelle arrangementer skal foregå i roligt tempo med lav kompleksitet. Det vil sige situationer, hvor der er få indtryk. En indkøbstur i A-Z og et sølvbryllup er eks. på situationer med høj kompleksitet. Som en klient sagde: ”Jeg kan ikke forstå, jeg er så træt i dag, jeg sad bare på min bagdel og var til sølvbryllup”. Men det handler jo om, hvor mange indtryk hjernen får, hvor meget hjernen skal forholde sig til.

HVIS VI I FOR LANG TID FÅR FLERE INPUT, END VI KAN NÅ AT BEARBEJDE,
FÅR VI ”OVERLOAD”, NØJAGTIGT LIGESOM PCÈN.
OG HJERNENS REAKTION ER AT GÅ I ”PAUSEMODE”.

Det er derfor, at ganske mange lider af koncentrations- og hukommelsesbesvær i forbindelse med en depression.

MØDET MED ARBEJDSPLADSEN
En god ting inden opstart er, at have et møde med arbejdspladsen. Her aftales hvad den tilbagevendende medarbejder har brug for fra kolleger og ledelse, og arbejdspladsen informeres om ideen med den gradvise tilbagevenden og hvilken varighed forløbet derfor vil have. En sådan tilbagevenden foregår ofte over et par måneder. Til gengæld bliver evnen til selvadministration opøvet. Sidst – men ikke mindst – når tilbagevenden til arbejdet foregår under iagttagelse af disse enkle principper, er det min erfaring, at succes-raten ligger meget tæt på de 100 % til stor glæde både for arbejdspladsen og ikke mindst den gode selvfølelse for den tilbagevendte.

klik her for at gå tilbage